Anmeldelser af Brønden
En kort gyser om pigen Amera og en brønd. Hvis der er en brønd, så ved man bare, at det er creepy 😐
Amera vil ikke være mobbeoffer, og derfor accepterer hun en super creepy challenge - hun skal blive i en ulækker brønd en hel nat. Det er dog ikke hvilken som helst brønd, efter sigende skulle den være en dør til en skyggeverden 😐😱
Historien er rigtig god, da den ikke "bare" er uhyggelig. Den handler også om mobning og at være offer for gruppepres. Derudover handler den også om at se sin frygt i øjnene og at stå ved sine egne beslutninger. Fortællingen er kort, men den giver et gys og har et uhyggeligt twist til sidst.Derudover er jeg nødt til at nævne forsiden også - den er virkelig flot illustreret, og så giver den et helt perfekt indblik i bogens handling.
Jeg har nogle elever, der godt kan lide gysere, og jeg må ærligt indrømme, at det ikke er en genre, jeg har læst meget - denne bog skal dog anbefales næste gang, de mangler en god gyser ✨
Bogen passer til mellemtrinnet.- Anonymous.skolelaererinde
Udtalelser
Rigtig god lille gyser til børn, der er godt skrevet. Det er ikke let lige at regne ud, hvilken retning den vil tage, men det fungerer super godt. Stemningen var perfekt.
Nicky Shou
Forfatter
Hvad sker der, hvis man lader sig gruppepresse til at tilbringe en nat på bunden af en brønd? Det finder Amera ud af, til sin store fortrydelse.
Rigtig fin gyser til børn, med masser af myrekryb.
5/5 stjerner
V. Snekkersten
Effektivt gys med gennemført uhyggelig stemning og nogle meget relaterbare preteen følelser oveni. 5/5!
Sabine Hein
Forfatter
"Ondskabsfuld måde at ende bogen på."
5/5 stjerner
Jeppe Frederiksen
Super god gyser med et lille uhyggeligt twist i slutningen.
Rammer bare rigtig godt den uhyggelige stemning og hvordan man som ung desværre let kan være et offer for gruppepres.
Rikke Petersen Shelflove20, bogblogger
Velskrevet og meget relaterbar for folk der er eller har været mørkeræd.
Hvis du kan lide Coraline, kan du nok også lide denne.
5/5 stjerner