Anmeldelser af Langpote: Katten, der ikke ville dele

Udgivet hos Forlaget Read.Die.Repeat, 2024
Vores barnebarn Anna er vild med de farverige, simple og tydelige illustrationer i billedbogen om Langpote. De er lige noget for en pige på næsten tre år. Hun nyder at få læst højt - og den rimede historie fanger. Men historien er lang, så vi har delt den op over et par torsdage, som er vores typiske mormor/morfar-dag.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Allerede på første opslag slås historiens konflikt an: "Uden så meget som et kvæk, er Hr. Hop blevet pisk væk!"
Hr. Hop er katten Langpotes favoritbamse, men det har mor og far glemt og foræret ham væk. Så nu bor bamsen hos familien Spinde - for Langpote har jo så meget. Langpote giver ikke op så let og flyver af sted i en luftballon for at få det tilbage, som tilhører ham.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
En billedbog om dit og mit, om at dele og ikke få det hele… og om hvor svært det er, når man er en egenrådig og langfingret kat 🐈🎈❤️📚"

- Krogen i bogen

Find bogen på Goodreads, biblioteket, mofibo og hvor du ellers køber/læser/lytter bøger.