Anmeldelser af ISAU
Udgivet hos forlaget Read.Die.Repeat, 2023
"Jeg havde den udsøgte fornøjelse og privilegium at betalæse "I Skyggen af Udgårdsø" af @c.c.thybro, og nu er min pernittenhed, min idiosynkrasi, og min eklekticisme blevet belønnet med et æstetisk overvældende or sanseligt forkælende hardback eksemplar! Jeg kan knap finde ordene til, ordentligt og fyldestgørende, at skamrose Thybro's dystre, nervepirrende, galgenhumoristiske mesterværk! Den skal læses. Nej! Den skal fortæres og optages i egen organisme. Ja! Lad den blive ét med dit væsen. Jeg, personligt, kan knap udholde ventetiden til fortsættelsen!
I skyggen af Udgårdsø - Første bog om Skyggeaksens kald
"Wauw, simpelthen bare wauw! I skyggen af Udgårdsø er ikke blot en monumental roman på grund af sine 600 sider. Den er også imponerende opbygget, fremragende skrevet og dybt skræmmende.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Siden jeg læste C.C. Thybros novelle 'Skimmel' i antologien Pulp Horror Fiction fra 2021, har jeg håbet på at høre mere om Rosemarie og hendes detektivbureau. Den drøm er blevet opfyldt med I skyggen af Udgårdsø, som er første bind i serien Skyggeaksens kald. Og sikke en roman!"
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og:
"Jeg kan næsten ikke rose I skyggen af Udgårdsø nok. Det er fedt at få fingre i en bog, der ikke kun er spændende og velskrevet, men som rummer mange lag med mulighed for fordybelse. C.C. Thybro har i mine øjne skrevet en fremragende roman."
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
- Jette Holst, Gyseren.dk
"Slowburngys med LGBTQ+ og familiesorg
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Aldrig har været så svært at skrive en passende Instagram-tekst, for selvom anmeldelsen næsten skrev så selv, så har vi slet ikke nok tegn herinde til at gøre "I skyggen af Udgårdsø" retfærdig. Det måske også derfor der er kommet tre citater på billedet. Ét var simpelthen ikke nok!
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Romanen er fyldt med karakterer, der står knivskarpt og virkelig trækker os ind i historien. Rosemarie, Adam og Runa er alle veludviklede og interessante karakterer, der bidrager til at skabe en dybdegående og engagerende fortælling. Ligeledes er Thybro ikke bange for at have grå og mørke karakterer, hvis handlinger synes hadske eller uberettigede. Ydermere er der en dyster og klaustrofobisk atmosfære, der siver ud af hver eneste side. Fra det øjeblik man åbner bogen, føler man sig suget ind i øens mørke og tågede univers, hvor intet er som det ser ud til at være.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Alt i alt er "I skyggen af Udgårdsø" en fremragende roman, der både underholder og udfordrer læseren. Thybro formår at skabe en historie, der ikke kun er spændende og velskrevet, men som også rummer mange lag med mulighed for fordybelse. Jeg kan kun anbefale denne bog til enhver, der elsker en god spændingsfortælling, som har savnet et stort univers og som bare elsker lækre bøger. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 stjerner.
- Vores bogreol
Bøgerne i vores reol
I skyggen af Udgårdsø har været nævnt flere gange i dette skønne bogpodcast først i Episode 27 og så igen i Episode 30
Den ene vært, Nick, siger i en separat anmeldelse:
"En førsteklasses thriller!
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Jeg har virkelig nydt at læse "I Skyggen af Udgårdsø" og lagde den kun fra mig, når koldsveden begyndte at pible frem.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Bogen er en detektivhistorie med slowburn overnaturligt gys, og det fungerer utroligt godt. Jeg blev med det samme investeret i ikke bare selve mysteriet, men også karaktererne, der var fyldt med liv og personlighed. Jeg elskede den psykologiske indsigt i vores hovedpersoner. Hvordan det overnaturlige prikker til deres virkelighedssans, og det venskab, der bliver opbygget i kampen mod det, der hviler i skyggerne.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
C.C. Thybros forfatterskab stråler i denne bog og er hurtigt blevet en af mine favoritforfattere – hvilket siger meget, når det kommer fra en, der normalt ikke dypper tæerne i gyser-genren. Thybro besidder en overnaturlig evne til at skabe dragende og dybdegående verdener, fyldt med interessante karakterer, hvilket gør det svært for læseren at lægge bogen fra sig.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
"I Skyggen af Udgårdsø" er klart en stor anbefaling herfra, til alle dem der elsker et godt gys og et spændene mysterium."